Projektet

Vi ønsker at skabe et sted, hvor byens borgere mødes på tværs af interesser, køn og alder.


Harlev Idræts- & Kulturcenter


Visionen er at skabe et samlingspunkt i Harlev, der understøtter byens livslyst, sundhed og fællesskab.


Det naturlige mødested

Harlev Idræts- & Kulturcenter bygger på en idé om at skabe et samlingspunkt i Harlev i form af et nyt idræts- og kulturcenter, som skal integreres i det eksisterende miljø omkring Næshøjskolen, hvor idrætsgrene, lokale borgere og Næshøjskolen i dag kæmper om pladsen. Planen skal realiseres som et fælles lokalt projekt, hvor DIT BIDRAG er med til at gøre Harlev til et mere attraktivt sted at bo.


Nye tilbud

Det er vores ønske at etablere et miljø, der skaber sammenhæng mellem eksisterende tilbud og giver plads til nye. Stedet skal rumme aktiviteter, der appellerer bredt til alle befolkningsgrupper og være et samlingssted for alle byens institutioner og foreninger, hvilket skal være med til at sikre, at Harlev bliver kendt som en by med plads til samvær på tværs af aldre, interesser og samfundslag.

Det er en ambition at de nye faciliteter skal kunne stå for flere kulturarrangementer, som f.eks.  koncerter, foredrag og udstilling, hvilket ikke tidligere har været muligt at udføre i andre lokaler i Harlev.


Hvilke muligheder skaber vi?


En kombination af kulturarrangementer, fysisk aktivitet og forskellige brugergrupper skal med tiden forme brugen af Harlev Idræts- & Kulturcenter. Pointen er, at brugerne mere end nogen andre ved, hvad bygningen skal kunne.


Vores sted er derfor et modigt bud på, hvordan fremtidens kultur- og bevægelseshus kan udvikles, formes og tages i brug.

Vi tænker bl.a., at Idræts- & Kulturcentret skal indeholde:

  • Et præsentabelt velkomstområde med service- og kontorfaciliteter


  • Et caféområde, hvor byens borgere, herunder skolens elever, kan spise et sundt måltid


  • En multisal med mulighed for kulturevents, tennis, basket, badminton og springfaciliteter for gymnastik


  • Aktivitets- og læringsgulve særligt for børn og unge


  • Et afsnit med mindre fælleslokaler for yoga, pilates, krop og bevægelse, E-sport, gaming og stillelokaler for byens skoleelever
  • Udvidelse af de indendørs træningsmuligheder


  • En første sal med mulighed for styrketræning, spinning og et motorikområde


  • Et nærområde umiddelbart uden for centret, hvor du kan mødes med dine venner inden den fælles løbe- eller cykeltur


  • Sociale og kulturelle muligheder i form af koncerter, udstillinger, foredrag med forfattere og debattører. Kort- og brætspilsaftener, madklub, strikkeklub o.s.v.

Tidsplan



2014 / Idé

Idéen til et lokalt samlingssted for idræt og kultur opstår


2015 / Igangsættelse

Projektet igangsættes med interessentinddragelse og workshop


2016 / Tilsagn

Aarhus kommune giver tilsagn om at støtte projektet med 4 mio. kr.


2017-18 / Indsamling

Indsamling af midler hos private, virksomheder og fonde


2020 / Valg af totalentreprenør (september)

Byggeriet sættes igang ultimo 2020


2021 / Ibrugtagning

Målet er, at Harlev Idræts- & Kulturcenter tages i brug ultimo 2021




Støt byens Idræts- & Kulturcenter.

Harlevs nye samlingssted for kultur-, sports- og fritidsarrangementer


Støt op og glæd dig ...

Kontakt

Styregruppen bag Harlev Idræts- & Kulturcenter består af 7 frivillige ildsjæle som i 2014 besluttede sig for at ville gøre en forskel for Harlev. På tværs af faglige kompetencer og arrangement i foreningslivet blev gruppens vision, at gennemføre byens vigtigste projekt seneste i 2020.   


Vil du høre nærmere om projektet, er du altid velkommen til at tage kontakt til: Martin Trærup, 29361337, mt@harlev-ik.dk


Følg os her og på facebook